Forløbet
Mange har ikke den store erfaring i, hvad der rent praktisk skal ske efter dødsfaldet, inden begravelsen / bisættelsen kan finde sted, jeg vil kort beskrive:
Personalet får lavet en dødsattest, og giver pårørende besked om dødsfaldet.
Pårørende / familie kan få en gratis fremvisning af afdøde, spørg på afdelingen.
Afdøde kan blive i Hospitalets kapellet, så længe der er behov.
Afdøde kan kun udleveres på hverdage, så ønskes der ceremoni fra Hospitals Kapel, er det kun muligt på hverdage
Der er mulighed for at afholde en bisættelses ceremoni i Hospitalets Kapel.
Der er mulighed for at afholde en ceremoni på Plejehjemmet og slutte med det, eller efterfølgende desuden i Kapellet i Holbæk, eller i kirke, dog ikke i både kapel og kirke
Der er mulighed for at afholde ceremoni i hjemmet, og slutte med det, eller efterfølgende også afholde ceremoni i kapel eller kirke, dog ikke i både kapel og kirke
Bedemanden udfylder på Virk.dk private på Borger.dk. Denne anmodning sendes automatisk til kordegn i det sogn hvor i afdøde er tilmeldt folkeregisteret. Desuden sendes oplysningerne, til præsten(hvis sådan), til Kirkegården (hvis sådan), til Krematoriet (hvis kremering) og til Skifteretten. Det hele sker på nettet.
Formularen er den samme, hvad enten afdøde er medlem af folkekirken, eller anden kirke, der skal foretages Askespredning, Jordbegravelse eller bisættelse, udenlandske borgere etc. blanketten skal bruges af alle. For at udfylde blanketten skal bedemanden bruge en del oplysninger. Dem for han/hun typisk af familien under samtalen. Skifteretten retter efter 1-3 uger henvendelse til den person der står som anmelder, dvs. den person som har underskrevet papirerne ved mødet med bedemanden.
Dette brev sendes fra skifteretten til anmeldes E-boks. Efter sags behandling i skifteretten, udfærdiger skifteretten en skifterestattest, denne skal bedemanden bruge, som dokumentation hvis der søges om højst mulige begravelseshjælp. Sagsbehandlingstiden kan varierer meget alt efter boet´s beskaffenhed, så svært at sætte tider på, men mindst en måned fra dødsfaldet, hvis boet er enkelt. Bemærk der er regler omkring boet, og dets rydning, spørg bedemanden eller skifteretten.
Der kan udnævnes en bobestyrer, advokat eller anden person, hvis boet er stort/ kompliceret, eller der er tvister i familien, men det er billigst selv at forestå dette. Der er selvfølgeligt meget mere end lige ovennævnte, men det var den korte version, er der ikke nok oplysninger i den, kontakt mig meget gerne, på telefon eller mail.